Grafisk formelement

Læs her hvordan du bruger Ringsteds grafiske formelement

Ringsteds grafiske formelement er en skraveret ring. Ringen er et slags grafisk fingeraftryk for byen, borgeren og de muligheder, der findes i Ringsted. Symbolet kan både fremhæve og afdække.

Det grafiske formelement er med til at understøtte Ringsteds budskaber og giver designmæssige muligheder og karakter til den visuelle identitet. Man kan bruge en eller flere ringe og tykkelsen på striberne kan variere. Ringen kan både optræde i fuld farve eller i helt hvid - men den kan også anvendes mere diskret i en let farvetone eller transparent

Ringen kan placeres oven på fotos, farveflader eller en hvid bund. Når ringen sidder på et foto, skal den som regel være hvid eller transparent. Hvis den er placeret på en hvid eller lys bund, skal den som regel have en farve fra farvepaletten - i fuld farve eller en tone af farven.

Når det grafiske formelement sidder på et foto, kan det både være i massive farvede striber eller lette transparent striber, således at man stadig kan se det underliggende motiv – og samtidig tilføre Ringstedbrandets karakter.
7.0 Grafisk forelement
7.1 Eksempel
7.2 Logo sort